Broen skal nok blive færdig til tiden, lover miljøchef

Det er godt, indvielsen først er på næste fredag. Der står broen færdig, lover miljøchefen i Esbjerg Kommune, efter levering af alt for kort bro.

Helt tilbage fra Ribe Amts tid, har der været ambitioner om at lave et nyt sving på Kongeåen ved Jedsted Mølle. Nu er projektet endelig færdigt. Fiskene kan vandre frit op ad det nye sving, og på næste fredag er projektet færdigt. 

Bortset fra, at broen over åen er leveret en meter for kort. 

Men Esbjerg Kommunes miljøchef, Christina Føns, lover, at broen nok skal stå færdig til indvielsen fredag d. 22. september.

- Det er godt, indvielsen først er på næste fredag. Der skulle den passe.

Har I fået et løfte om, at broen er færdig til på fredag kl. 12.30?

- Ja. Det er jo brandærgerligt, men det skal nok lykkes, svarer Christina Føns.