TV der bevæger dig

Brørup Sparekasse i knibe

Sparekassens fremtid er usikker.

De kommende måneder bliver afgørende for Brørup Sparekasses fremtid.

Den sydjyske sparekasse med afdelinger i Trekantområdet har brug for et ekstra statslån på 700 millioner kroner, men Finansiel Stabilitet har endnu ikke besluttet at garantere for lånet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Sparekassen har haft underskud i de seneste år, og den har tabt 380 millioner kroner på investeringer i uomsættelige værdipapirer.

Indefrosset kapital

Garanterne i sparekassen har fået indefrosset deres indskud frem til mindst 2012.

Flere garanter har forsøgt at få pengene ud ved at anlægge sager i Pengeinstitutankenævnet. De mener, at sparekassen har undladt at informere dem om risikoen ved at tegne garantbeviser.

Flere andre pengeinstitutter har overvejet at overtage sparekassen, men de kunne ikke lide, hvad de så.

Efter 30. september kan indskydere højst få dækket 750.000 kroner, hvis pengeinstituttet går ned.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden