TV der bevæger dig

Brørup Sparekasse sikrer sig garanti

Brørup Sparekasse er nu sikret individuel statsgaranti på 850 millioner kroner. Allerede en uge efter offentliggørelsen af aftalen med Saxo Bank har Sparekassen modtaget de ønskede tilkendegivelser fra garanterne, og Saxo Bank har nu indskudt 59 mio. kr. i Brørup Sparekasse som garantkapital.

Sparekassen opfylder nu betingelserne for at få tildelt den ønskede individuelle statsgaranti på 850 mio. kr. under Bankpakke II
For at sikre den planlagte omdannelse til aktieselskab skal mindst 90 % af garantkapitalen bakke op om den foreslåede model for omdannelsen til aktieselskab.

Som led i aftalen med Saxo Bank har Brørup Sparekasse i perioden fra den 17. september til og med 25. september 2010 været i kontakt med en stor del af Sparekassens garanter for at afklare, om garanterne bakker op om den foreslåede omdannelsesmodel for Sparekassen.
En sådan opbakning var en betingelse for Saxo Banks indskud af de 59 millioner kroner i garantkapital, som kvalificerer Brørup Sparekasse til en individuel statsgaranti på 850 mio. kr. under Bankpakke II.

59 millioner fra saxo Bank

Saxo Bank har i henhold til aftalen i dag indskudt de 59 mio. kr. som garantkapital. Dermed er Brørup Sparekasse sikret den individuelle statsgaranti efter 1. oktober, og bestræbelserne for at få gennemført omdannelsen til A/S kan fortsætte som planlagt. Omdannelsen er dog fortsat betinget af, at mindst 90 procent af garant-kapitalen bakker op om den anbefalede omdannelsesmodel.
- I den relativt korte periode har vi modtaget en strøm af positive tilkendegivelser om den planlagte omdan-nelse af Brørup Sparekasse til aktieselskab og til aftalen med Saxo Bank. Vi er meget ydmyge og glade for den opbakning, garanterne har givet til den plan, som vi har udarbejdet sammen med Saxo Bank. Nu fortsætter arbejdet med at kontakte de garanter, som vi ikke allerede har talt med ,? siger sparekassedirektør Gunnar Jessen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden