Bromøde om Als-Fyn bro samler spidserne

Mandag eftermiddag holder foreningen Als-Fyn Broen bromøde om en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

To borgmestre, en overborgmester og en regionsrådsformand vil give deres bud på betydningen af en Als-Fyn bro.

Der er sat ekstra færgeafgange ind så fynboerne kan komme til mødet, der foregår i Alsion i Sønderborg, uden problemer. Mødet starter klokken 16.30 og slutter klokken 19.

Broen forventes at koste omkring 10 milliarder at opføre, men prisen afhænger af, hvilke forskellige modeller for en forbindelse, man vælger. Det har COWI beregnet i en rapport fra august 2011.