Bronzemedalje til Danmark i 4 x 100 meter medley

Danmark vandt en stor sejr ved OL i Rio. Lørdag nat tog kvinderne bronze i 4 x 100 meter holdmedley - og dermed endelig en OL-medalje til Vejle-svømmeren Jeanette Ottesen.

Her var Danmark med fra starten i tredjehurtigste tid. Og også her var der i den grad sult efter en medalje til Danmark.

Holdet bestående af Jeanette Ottesen fra Vejle Svømmeklub Triton, Rikke Møller Pedersen, Holbæk Svømmeklub, Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub og Pernille Blume fra Gladsaxe Swim sikrer samtidig en europæisk rekord i tiden 3.55,01 og slår Sveriges tidligere Europarekord med 23/100 sekunder.

USA tog overlegent guldet i tiden 3.53,13 - to sekunder hurtigere end sølvmedaljevinderne Australien, som kom ind i tiden 3.55,00.

Det danske holds tider:

Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub: 58,75
Rikke Møller Pedersen, Holbæk Svømmeklub/NTC: 1.06,62
Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC: 56,43
Pernille Blume, Gladsaxe Swim/NTC: 53,21

Lige inden konkurrencen i 4 x 100 meter holdmedley skrev 22-årige Pernille Blume sig ind i danmarkshistorien. Med en  kraftpræstation vandt hun guldmedaljen i 50 meter fri.

Det er den første OL-guldmedalje til Danmark i svømning siden 1948.