TV der bevæger dig

Bror til myrdet 22-årig fængslet

00:39

Den dræbtes 29-årige storebror blev lørdag fængslet i fire uger.

1 af 2

Broren til en dræbt 22-årig mand fra Sønderborg accepterede lørdag, at han skal fængsles for drabet

Ved et lukket retsmøde i Sønderborg blev en 29-årig mand lørdag middag fængslet for drabet på sin egen bror.

Han er sigtet for at have begået drabet ved at have snøret noget, som politiet endnu ikke ved, hvad er, stramt om halsen på sin egen lillebror.
 Manden blev fængslet frem til 18. marts, og han valgte ikke at kære fængslingen til landsretten.

Manden blev anholdt fredag aften og sigtet for at drabet på broren, der blev fundet død onsdag i sin lejlighed i Hvedemarken i Sønderborg.

Politiet mener, at drabet er begået i tiden fra klokken 16.30 onsdag og frem til manden blev fundet død tyve minutter over otte samme aften.

Forud for retsmødet afviste han at lade sig afhøre af politiet. Og da grundlovsforhøret gik i gang lod han forstå, at han heller ikke havde tænkt sig at sige noget foran dommeren.

Efterforskningsleder Bent Thuesen oplyser, at politiet derfor bad dommeren holde grundlovsforhøret for lukkede døre, fordi man reelt ikke ved, hvad der er foregået i lejligheden.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden