Brrrr! Kold julefrokost-weekend i vente

Det bliver en bidende kold fornøjelse for alle dem, der i weekenden skal til julefrokost.

Nattefrost og dagtemperaturer som ikke ryger op over 5 grader. Det er en kold weekend, Syd- og Sønderjyderne går i møde.

Det er traditionen tro også den helt store julefrokost-weekend. Derfor er der nok mange, der får nattefrosten at føle på hjemturen fra årets fest på job, med familien eller i venners lag.