Brugere inviterede til snak om ølskurs fremtid

Ølskuret i Esbjerg lever på en dispensation, derfor havde brugerne af stedet inviteret til politikerne til en snak om stedets fremtid.

Ølskuret på Jernbanegade i Esbjerg er et samlingssted for udsatte mennesker som hjemløse og alkoholikere. Skurets fremtid er dog uvis, da det kun for lov at leve på grund af en dispensation. Der er ikke på nuværende tidpunkt planer for at fjerne skuret, men brugerne er alligevel bekymrede for, om skuret får lov at bestå.

- Mange af brugerne har ikke noget at stå op til om morgenen. Det her sted gør, at de har noget at stå op til og samles, siger Kasper Ankersø, der er formand for SAND, De hjemløses Landsorganisation i Sydvestjylland, til TV SYD.

Onsdag havde brugerne af stedet inviteret de lokale politikere på besøg for at fortælle om, hvad skuret betyder for dem. Ved samme lejlighed fremlagde de et ønske om at få en vandpost, så de kan vaske hænder, og måske et toilet. Da invitationen kom lidt sent ud, dukkede kun en enkelt politiker op.

- Jeg tænker, at det ikke kan koste alverden af basøre, så det må vi kunne finde penge til, siger Sarah Nørris Christensen (Ø), byrådsmedlem i Esbjerg Kommune

Der ikke noget, der fra rådhusets side tyder på, at brugerne skal frygte for stedets eksistens.

- Det har været der i rigtig mange år, og det har aldrig generet nogen, så at flytte eller fjerne det ville være en dårlig idé, siger Henrik Vallø fra Borgerlisten i Esbjerg Kommune.

Se indslaget om ølskuret her: 

Ølskuret i Esbjerg er et fristed for byens skæve eksistenser. Men det eksisterer kun på dispensation, så i dag mødtes brugerne til debat om skurets fremtid.