Bryggeri-strejken fortsætter

Medarbejderne på læske-afdelingen på Carlsberg i Fredericia fortsætter strejken.

Medarbejderne stemte tidligt i morges, om de skulle forsætte strejken eller gå i gang med arbejdet igen. To tredjedele af de 99 medarbejdere, der deltog i afstemningen, stemte for at fortsætte strejken.

I morgen vil medarbejderne endnu en gang mødes for at finde en løsning. De strejker i protest over, at en nyansat elektriker ikke vil melde sig ind i en fagforening.