Budgetforlig skal skabe ligevægt

Alle partier i Esbjerg Byråd står bag et budgetforlig for 2013. Aftalen skal igen skabe ligevægt i kommunens hårdt trængte økonomi.

Regeringens udligningsreform tvang i foråret politikere og embedsmænd til at finde ekstra 100 mio. kr. i besparelser.

Intelligente investeringer

Men budgetforliget indeholder ikke kun besparelser i driften. Der vil også blive gennemført noget, som kommunen kalder "intelligente investeringer", som skal give besparelser på driftskontoen i fremtiden.

Bl.a. investeres i nye loftslifte og ny velfærdsteknologi (robotter) på omsorgsområdet.

Helhedsskole nedlægges

På grund af kommunens tængte økonomi har politikerne valgt at nedlægge helhedsskolen. Det betyder, at de såkaldte overlapstimer fjernes. Det er timer, hvor pædagoger indgår som ekstra støtte i den obligatoriske skoleundervisning.

Men børneområdet rammes ikke kun af nedskæringer: Der afsættes en ny pulje på i alt 37 mio. kr. til ?tidlig indsats og den gode skolestart?. Pengene skal bruges til at skabe mere inkluderende overgange mellem børnehaver og skoler, således at børn bliver mere skoleparate, og at det enkelte barn og forældrene oplever en mere sammenhængende og glidende overgang fra børnehave til skole.

Budgetaftalen indeholder desuden en styrket sagsbehandling indenfor familierådgivningen, idet der opnormeres med 13 medarbejdere.

Undgå sparerunder

Esbjerg Kommune er ikke akut presset på likviditeten. Og partierne er tilfredse med, at der ? med de nuværende rammevilkår ? er skabt balance i økonomien. Det er derfor også håbet, at Esbjerg Kommune kan undgå større sparerunder i de kommende år.

Hovedelementerne

Hovedelementerne i budgetaftalen (med angivelse af beløb over budgetperioden):

?8-10 intelligente investeringer (investering på ca. 54 mio. kr. giver besparelse på ca. 66 mio.)

?Generel effektivisering/besparelse på ca. 159 mio. kr. (lavere sygefravær, optimering af afvikling af 6. ferieuge, ledige stillinger kan stå ledige op til 3 mdr.(hvor muligt))

?Mere effektive indkøb og øget aftaleoverholdelse (effektivisering på ca. 28 mio. kr.).

?Besparelser på det administrative område (54 mio.kr.)

?Reduceret brug af eksterne konsulenter (besparelse på 20 mio. kr.)

?Opnormering med 13 medarbejdere i familierådgivningen (merudgift på ca. 24 mio. kr.)

?Nedlæggelse af helhedsskolen (besparelse på ca. 84 mio. kr.)

?Ny pulje til ?tidlig indsats og den gode skolestart? (merudgift på ca. 37 mio. kr.)

?Nedlæggelse af heldagsskolen på Bakkeskolen (besparelse på ca. 14,7 mio. kr.)

?Fusion af Blåbjerggårdskolen og Vestervangskolen (afledt anlæg på ca. 35 mio. kr.)

?Velfærdsteknologi / indsats mod sygefravær i ældreplejen (effektivisering på ca. 30 mio.)

?Flere boliger ved Esbjerg døgnrehabilitering (effektivisering på ca. 14 mio. kr.).

?Reduceret lokaletilskud (90 procent) og gebyrordning (besparelse på ca. 12 mio. kr.)

?Færre nytilkendegivelser til førtidspension/ansætte jobkonsulenter (besparelse ca. 24 mio.)

?Tjæreborg som demonstrationsprojekt for bæredygtighed og intelligent energi (merudgift ca. 10 mio. kr.)

?Etablering af lokale aflastningspladser på børne- og ungeområdet (ombygning af Tarp gl. ældrecenter) (anlæg på ca. 16 mio. kr.)