Buhl er på plads som Vardes borgmester

Mandag aften blev Venstres Erik Buhl Nielsen enstemmigt og uden modkandidater valgt til at være ny borgmester i Varde Kommune fra 1. januar 2014.

Allerede efter cirka 10 minutter måtte den nyvalgte borgmester dog suspendere det nye byråds allerførste møde. Anledningen var, at den nuværende borgmester, Gylling Haahr, stod parat med blomster og gode ønsker til sin arvtager.

Valget fandt sted, da det ny byråd mødtes for allerførste gang for at ?konfirmere? den konstitueringsaftale, der blev indgået allerede to dage efter valget. Reglerne siger nemlig, at den slags skal ske mellem den 1.- og den 15. december ? og nu er det altså sket i Varde Kommune.

Men ret meget længere nåede det nye byråd heller ikke, før den nyudnævnte borgmester måtte bede om at få mødet suspenderet. Det skete dog hverken af tekniske eller politiske grunde. Det skete slet og ret fordi den afgående borgmester, Gylling Haahr, stod klar med en stor buket blomster og en lykønskning til sin arvtager.

Herefter blev dagsordenen genoptaget. Efter valget af borgmester, skulle der sættes navn på de tro viceborgmestre, og helt som ventet gik de hverv til Venstres Erik Foldager og Socialdemokratiets Kjeld Anker Espersen. De to bliver henholdsvis første- og anden viceborgmester.