Bulgarsk mand tilbage i Ølgod

En 35-årig bulgarer blev væk fra sin bror i Ølgod - men er nu tilbage i god behold. Syd- og Sønderjyllands Politi har aflyst efterlysningen af ham.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyder en bulgarsk mand, der er forsvundet i Ølgod. Det oplyser politiet på Twitter.

Det drejer sig om Jivko Kolev , som er 35 år gammel og 180 cm høj. Han har kort sort hår, og var iført en mørk jakke samt sorte bukser og sort/orange sko, da han blev væk fra sin bror i Ølgod.

Jivko Kolev er sidst set lørdag kl. 8 i Skolegade i Ølgod, men befinder sig nu sandsynligvis i Esbjerg, hvor han er blevet set lørdag aften.

Han er ikke selvmordstruet, men taler ikke dansk, og har derfor svært ved at orientere sig. Hvis du har set Jivko Kolev, så kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

OPDATERING: Manden er fundet i god behold, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.