TV der bevæger dig

Alle burde automatisk være i organdonorregistret

Betinna Hjort Hansen venter på et par nye lunger. Hun mener, at alle automatisk burde stå i organdonorregisteret. Foto: Esben Kock Jensen, TV SYD

Liam Sørensens liv blev reddet, da han som 2-årig fik transplanteret en ny lever. Foto: Esben Kock Jensen, TV SYD

06:32

TV SYD sætter i denne uge fokus på donationer. Bør alle automatisk tilmeldes registret som donorer?

1 af 3

Betinna Hjort Hansen kan næsten ikke trække vejret selv, og venter derfor på at få et par nye lunger. Men der er ventetid på grund af mangel på donorer.

Der er ikke nok organdonorer i Danmark. Sidste år døde 29 personer, mens de stod på ventelisten. 

Derfor har der de seneste år været en del debat om, at man automatisk skal være registreret som organdonor, og dermed aktivt skal vælge det fra, hvis man ikke vil donere sine organer. I stedet for selv at skulle melde sig til, som systemet er nu. 

De skulle prøve at være i situationen og stå og mangle et nyt organ. Jeg synes, det er forkasteligt, at de siger nej.

 Betinna Hjort Hansen, førtidspensionist, Løgumkloster

Hver gang har Etisk Råd sagt nej til det forslag, og i juni i måned vendte de igen tomlen nedad. De mener, at alle skal give et aktivt tilsagn til at være i donorregisteret.

- Den enkelte har retten over egen krop, og vi mener ikke, at sundhedsvæsnet kan tage organer uden den enkelte har sagt ja til det, siger næstformand Lise von Seelen til TV SYD. 

03:37

Næstformand i Etisk Råd, Lise von Seelen, forklarer her, hvorfor Etisk Råd ikke mener, at folk automatisk skal være registrerede i et donorregister.

Luk video

Venter på nye lunger

Det mener Betinna Hjort Hansen fra Løgumkloster er helt forkert. Den 31-årige sønderjyde får hvert minut sendt seks liter ilt op i næsen. 

Hun lider af den sjældne sygdom, Langerhans celle Hystiocytose, hvor celler inde i kroppen angriber hendes lunger. Derfor er hun igennem meterlange ledninger konstant koblet til et iltapparat – og bare en gåtur er umulig, da hun kun har omkring 12 procents lungekapacitet.

- Jeg kommer jo ikke ud og oplever det samme som alle andre. Og mine børn er bekymrede for, om jeg løber tør for ilt, hvis vi er nogen steder. Alt det der vil jeg jo gerne være fri for, siger Betinna Hjort Hansen.

Betinna Hjort Hansen kan blive fri for det tunge åndedræt. Men det kræver, at andre donerer et par lunger.

Indtil videre har Betinna Hjort Hansen stået på ventelisten i fire måneder.

 Det er hårdt at gå og vente hele tiden, især når man ikke har det så godt.

 Betinna Hjort Hansen, førtidspensionist, Løgumkloster

- Det er hårdt at gå og vente hele tiden, især når man ikke har det så godt, fortæller Betinna Hjort Hansen.

Hvis hun ikke får nye lunger, er risikoen for at hun ikke lever længe stor.

Syv-årige Liam reddet af ny lever

I Sønderborg er livet vendt fra rædsel til lykke. 

Syv-årige Liam fik for fem år siden en lever fra et andet menneske. Han fik konstateret kræft som et-årig, og en ny lever var nødvendig for at redde hans liv.

- Det er jo fantastisk, at det kan lade sig gøre. At han kan få livet, fordi nogle andre har taget stilling til, at deres organer må bruges, når de ikke skal bruge dem mere, fortæller Liams mor Maria Sørensen.

Selvom transplantationen var hård, så lever familien Sørensen nu en normal hverdag, hvor Liam lige er startet i skole. 

Alle burde være i donorregisteret

Selvom Betinna Hjort Hansen og Liam Sørensens historier er helt forskellige, så er de enige om, at alle over 18 år automatisk burde tilmeldes donorregisteret.

De mener, Etisk Råd burde overveje det endnu en gang. 

- De skulle prøve at være i situationen og stå og mangle et nyt organ. Jeg synes, det er forkasteligt, at de siger nej, siger Betinna Hjort Hansen.

Antallet af tilmeldte i donorregisteret er i 2016 knap en million.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden