Bus i brand

En bus fra Sydtrafik brød i nat i brand i Haderslev.

Ingen kom noget alvorligt til. En person - buschaufføren - måtte dog undersøges for røgforgiftning på skadestuen. 
Det er formentlig oliefyret i bussen, der er årsag til busbranden, oplyser vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi. Det skal dog undersøges nærmere.

Flere busser truet af ilden

Bussen brød i brand i et garageanlæg på Niels Bohrs Vej i Haderslev kort før kl. 05 i morges. Der stod andre busser parkeret i garageanlægget , som ilden kunne få fat i, men den blev slukket af brandfolkene inden.