Buschauffør ragede på unge piger

En 60-årig skolebuschauffør har tilstået sexuelle overgreb på nogle unge, handicappede piger, som han var chauffør for i Flensborg.

Pigerne er i mellem 10 og 17 år, og manden har tilstået overgreb på seks af dem, skriver Flensborg Avis.

Pigerne har ikke været i stand til at sige fra overfor chaufføren. Først da en af de handicappede piger fortalte sine forældre, at skolebuschaufføren havde bedt hende om at klæde sig af, så han kunne fotografere hende, blev han afsløret.

Ansættelsespolitikken for chauffører, der kører handicappede børn til og fra skolerne i Flensborg-området, bliver nu strammet op.

Artikel i Flensborg Avis