Buschauffører i Horsens holdt fagligt møde

Chaufførerne var utilfredse med fyringen af en kollega.  

Bybusserne i Horsens holdt stille halvanden time i morges fra klokken otte til klokken halv ti. Det var fyringen af en kollega, der fik chaufførerne til at gå til fagligt møde.

Pressechef hos Arriva, Martin Wex, siger til Horsens Folkeblad, at Arriva har fyret en chauffør, der havde forbrudt sig mod helt klare regler.

- De andre chauffører har nu fået en forklaring. Chaufførernes tillidsmand har fortalt mig, at de har tillid til, at 3F nu tager over i det fagretlige spil for den fyrede chauffør, siger Martin Wex fra Arriva.