To busruter redder livet i sidste øjeblik

To busruter med stor betydning for uddannelsessøgende unge i Horsens og Hedensted ser ud til i sidste øjeblik at blive reddet fra lukning.

Dagen før den afgørende beslutning i regionsrådet om nedlæggelse af række regionale busruter i bl.a. Horsens og Hedensted har et politisk flertal i Region Midtjylland trådt på bremsen.region

Et forslag fra Dansk Folkeparti om at omdanne i alt syv ruter – heriblandt to i Horsens og Hedensted Kommuner - til uddannelsesruter har nemlig fået opbakning fra både Socialdemokratiet og Venstre.

Det får betydning for rute 104: Horsens - Glud - Snaptun - Juelsminde og rute 107: Skanderborg - Tebstrup - Gedved - Egebjerg - Horsens.

quote

Vi vil gerne hjælpe familierne i de mindre byer, så de fortsat kan sende deres børn med bus til ungdomsuddannelser.

Steen Thomsen, regionsrådsmedlem, DF, Horsens

Der er nemlig fundet omkring 60 millioner kroner i en økonomisk buffer, som kan reducere bus-besparelserne med 10 millioner kroner om året de næste seks år.

De 10 millioner kroner vil Region Midtjylland bruge til at drive syv uddannelsesruter med en enkelt afgang om morgenen og to om eftermiddagen.

- Vi vil gerne hjælpe familierne i de mindre byer, så de fortsat kan sende deres børn med bus til ungdomsuddannelser i byer som eksempelvis Horsens, siger regionsrådsmedlem for DF, Steen Thomsen, Horsens, til TV SYD.

quote

 Mange i de små landsamfund ville ikke kunne passe deres ungdomsuddannelser, hvis bussen ikke kører. 

Erik Winther, regionsrådsmedlem, (V) Hornsyld

Og når busruten fortsætter som uddannelsesrute finansieret af regionen, giver det kommunerne mulighed for at finansiere et par ekstra daglige afgange på ruten, påpeger Steen Thomsen.

Erik Vinther, medlem af regionsrådet for Venstre og bosat på Juelsminde-halvøen, glæder sig også over udsigten til, at de unge fra Juelsminde kan komme frem og tilbage til deres uddannelsessteder i Horsens med bevarelsen af rute 104.

- Mange i de små landsamfund ville ikke kunne passe deres ungdomsuddannelser, hvis bussen ikke kører, siger Erik Vinther til TV SYD.

Mens syv ruter altså bevares, så skal der fortsat årligt spares 50 millioner kroner på den regionale drift af busser, hvilket betyder lukning af en stribe regionale ruter - tre af dem går gennem TV SYDs sendeområde.

Disse tre lokale ruter lukkes

110: Horsens - Brædstrup - Silkeborg
220: Horsens - Uldum - Ølholm - Tørring
502: Brædstrup - Skanderborg