Butikstyveri og vold: Politiet efterlyser mulig gerningsmand

Politiet mistænker manden for at have medvirket til butikstyveri og vold.

Sydøstjyllands Politi beder om hjælp til at finde frem til en mand, som formodes at have medvirket til butikstyveri og kvalificeret vold ved et butikstyveri i KIWI på Prangervej i Fredericia fredag den 5. juni ved middagstid.

Den efterlyste beskrives nærmere som en mand på cirka 35-40 år, 170-175 cm, almindelig kropsbygning med halvskaldet og karseklippet sort hår.

Manden taler dansk med accent og var iført sorte joggingbukser, sorte sko med hvid bund samt en lyseblå hættetrøje med hvid snor, lynlås og et hvidt "A" på venstre bryst.

Kontakt lokalpolitiet i Fredericia på 114, hvis du kan hjælpe med oplysninger i sagen.