Byfest med pokerturnering

Uldum holder byfest. Det sker bl.a. med den største lovlige poker-turnering i Danmark.

Over 200 er tilmeldt turneringen, som afvikles i idrætshallen. Der er præmier for ca. 50.000 kr.

Tidligere var poker anset for ulovligt hasard-spil. I dag er det ved at få status af en sport, og på kasinoerne holdes turneringer med endnu større pengepræmier end i Uldum.