Der er Flensborg, Sønderborg og Aabenraa kommuner, der har indledt det nye samarbejde.
I Flensborg har man senest haft gode erfaringer med at hente inspiration udefra til Oluf Samson Gang, der ligger ved siden af Skibsmuseet, Det Danske Hus og Museumshavnen i Flensborg.
Der blev talt om at vælte hele kvarteret og bygge nyt, men i stedet blev byplanlæggerne i Flensborg enige om at se, hvad der skete nord for grænsen. Her lod de sig inspirere af byfornyelsen i Haderslev og fik derefter en dansk arkitekt til at gennemføre en restaurering af en ejendom i området.
Flensborg by har omkring 2.000 fredede bygninger. Herhjemme har vi ca. 9.000 i hele landet.