Byg din egen DNA

Esbjerg Kunstmuseum inviterer i vinterferie børn til at lave DNA-kunst.

DNA data fra mennesker og dyr er blevet til farver og geometriske former i en udstilling på Esbjerg Kunstmuseum i februar.

Det er kunstneren Thorbjørn Lausten, der har skabt udstillingen BIOVISON, hvor han omsætter kroppens byggesten, DNA, til kunst.

Torsdag i vinterferien blev børn inviteret til at være med og fremstille kunstværker ud fra deres ideer om, hvordan deres eget DNA ser ud.

En opgave, der kræver fantasi, for at gøre noget, der ellers er usynligt, synligt.