Byg et lokum i vinterferien

Et af vinterferiens mange tilbud kommer fra Økolariet i Vejle. Her kan man bygge fremtidens toilet.

?Når skidt er godt?, hedder Økolariets nyeste udstilling.

Her kan de besøgende bl.a. bygge fremtidens wc.

- Det bliver helt sikkert ?skidesjovt?. Jeg glæder mig specielt til at se de mange forslag til fremtidens toilet, som børn og barnlige sjæle kan få lov til at bygge, siger Anne Vibeke Kragelund, der er ansvarlig for vinterferiens aktiviteter.

Der er også mulighed for at spille toiletbasket, hvor det gælder om at ramme plet i et toilet. Og man kan deltage i en quiz om toiletviden.

Derudover er det muligt at afprøve toiletter lige fra romertiden til et hypermoderne og avancerede japansk toilet.

De første besøgende vil blive budt på et glas koldt gourmet-spildevand og dertil et stykke genbrugskage.