Byggekraner og håndværkere indtager højskole

Med en gave fra A. P. Møller Fonden på 20 millioner kroner går Rødding Højskole nu i gang med et større byggeprojekt. Snart vil byggekraner og håndværkere indtage Danmarks ældste højskole, når ombygningen af 1450 kvadratmeter gamle stald- og ladebygninger sættes i gang.

Rødding Højskole vil med ombygningen hæve standarden for fremtidens undervisningslokaler.

I spidsen står Arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda, der blandt er kendt for deres fornemme og meget roste restaurering af flådens gamle masteskurer på Holmen.

Fremtidssikring af Rødding Højskole

- Når ombygningen af de gamle stald- og ladebygninger står klar, vil vi kunne samle vores fire hovedfag, journalistik, musik, design og politik under ét tag og derved skabe et mere intenst liv. Indtil nu har fagene ligget spredt rundt i skolens øvrige bygninger. De kan nu glæde sig til at rykke ind i nogle af Danmarks mest moderne og inspirerende undervisningslokaler. Det bliver et kolossalt aktiv for os, siger forstander for Rødding Højskole, Mads Rykind-Eriksen.