TV der bevæger dig

Bygger for 100 mio. kr. på Esbjerg Havn

00:42

Verdens næststørste olieservice-firma bygger på 100 mio. kr. på havnen i Esbjerg.

1 af 2

Verdens næststørste olieserviceselskab, Halliburton, vil opføre et nyt kontordomicil og tankanlæg på havnen i Esbjerg. Byggeriet vil koste op mod 100 mio. kr.

Det amerikanske selskab, der har hovedsæde i Houston, Texas, og har 70.000 medarbejder over hele verden, lejer 30.000 kvadratmeter af Esbjerg Havn. Her skal bygges nyt kontordomicil og et tankanlæg med 20 store tanke til kemikalier og boremudder.

Halliburton har netop underskrevet en stor kontrakt med danske Dong Energy om undersøgelser i den danske, britiske og norske del af Nordsøen, hvor der ledes efter nye olie- og gasforekomster.

30 nye jobs i år

Adm. direktør i Halliburton Denmark, Lars Torbensen, skønner, at værdien af kontrakten er 150-200 mio. kr. årligt.

- Når Halliburton gennemfører dette, er det også et klart signal om, at vores tilstedeværelse i Nordsøen ikke blot er en parentes, og det behøver ikke stoppe her. Vi har rammerne til at kunne gå efter endnu mere, siger Lars Torbensen til JydskeVestkysten.

Halliburton haar i dag en afdeling i Kjersing. Der er 70 medarbejdere - de fleste ingeniører, geologer og teknikere. Den nye aftale med Dong Energy vil alene i år betyde mindst 30 ny-ansættelser.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden