Bytte-mareridt: Vi bytter gaver for 220 mio. kroner

Tøj, udstyr til fjernsynet og legetøj til børnene er nogle af de ting, der skulle byttes på første åbningsdag i butikker og storcentre i hele landet. I alt bliver der byttet gaver for næsten en kvart milliard kroner.

For store bluser, for små underbukser og to af det samme legetøj.

Kasseapparaterne glødede på første shoppedag efter julen, og både tøj og legetøj ryger tilbage over disken. I alt sender vi gaver for 220 mio. kroner tilbage til butikkerne.

Denne jul er der blevet købt gaver for 7,6 milliarder kroner, men en del af gaverne faldt altså ikke i god jord, og skulle derfor byttes lørdag.

Men selvom julen er ved at være slut, så er det ikke slut med at hjælpe hinanden.

- Jeg har byttet nogle ting inde i Matas, og jeg har været i Bilka og bytte noget for min svigermor, siger en kunde til TV SYD.

Hør nogle handlende fortælle, hvad de skal have byttet.