To campingvogne udbrændt

To campingvogne udbrændte ved seks-tiden i morges på Gåsevig Campingplads sydøst for Haderslev. Der var ingen personer i de to campingvogne.

Politiet tør ikke gisne om brandårsagen.

Brandalarmen indløb kl. 6.12. Da havde ilden rigtig godt fat i den ubeboede campingvogn, som tilhører en fastligger på pladsen.

Ilden bredte sig til nabo-vognen, som også blev ødelagt. Den var også ubeboet.