TV der bevæger dig

Forfremmet: Carl Holst bliver social- og indenrigsordfører

Carl Holst bliver ny social- og indenrigsordfører for Venstre.

Venstres folketingsgruppe har fordelt nye ordførerskaber efter Eva Kjers farvel som minister. Carl Holst bliver ny social- og indenrigsordfører.

 Carl Holst bliver ny social- og indenrigsordfører. Det bekræfter han fredag  formiddag overfor TV SYD.

Hidtil har Carl Holst alene været kirkeordfører efter, at han blev menigt folketingsmedlem efter afgangen som forsvarsminister. I den politiske rangorden er posten som social- og indenrigsordfører en forfremmelse.

- Det forholder jeg mig ikke til - men jeg er glad for at have fået en ny og bredere platform at føre politik fra. Jeg beholder også posten som kirkeordfører, som jeg finder meget vigtig i den værdikamp, som vi er midt i disse tider, siger Carl Holst til TV SYD.

Carl Holst har også fået sæde i Klima- og Energiudvalget:

- Det er jeg som valgt i Esbjerg også meget glad for. I en perode, hvor offshorebranchen og olieindvindingen i Nordsøen er under pres, er det et vigtigt, at vestkysten har en stemme her, siger Carl Holst. 

Eva Kjer Hansen træder ind i Europaudvalget, Finansudvalget, Sundhedsudvalget, Erhvervsudvalget, Kirkeudvalget, Kulturudvalget og Udvalget for Det Etiske Råd, men får ikke nogle ordførerskaber.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden