TV der bevæger dig

Carl Holst får over 1,7 millioner kroner i eftervederlag

16:04

Carl Holst er ikke længere minister. Han fik 93 dage på posten. I dag valgte han at trække sig på grund af den række af dårlige sager, som har stjålet al opmærksomhed i hans tid som minister.

Carl Holst (V) kan se frem til over 1,7 millioner kroner i eftervederlag efter, at han er trådt tilbage som forsvarsminister og minister for nordiske anliggender.

1 af 2

Den nu tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) får over 1,7 millioner kroner i eftervederlag for sine 93 dage som minister.

Efter at have trukket sig som forsvarsminister og minister for nordiske anliggender kan Carl Holst (V) se frem til et eftervederlag på 1.764.893,34 kroner. Det kan han, fordi han i følge Retsinformations bekendtgørelse af lov om vederlag og pension for ministre er berettiget til mindst 18 måneders eftervederlag.

Det svarer til, at Carl Holst får næsten 19.000 kroner i eftervederlag for hver enkelt af de 93 dage, han har siddet i ministerstolen. Beløbet er udregnet på baggrund af forsvarsministerens grundløn, som er offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside.

Carl Holst har tidligere frasagt sig 833.040 kroner, som var knap halvdelen af det eftervederlag, han var berettiget til efter sit virke som formand for Region Syddanmark.

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden