TV der bevæger dig

Carl Holst i stormvejr. Men holder ferie

Forsvarets ansatte vil have Carl Holst til at komme hjem fra ferie og forholde sig til flere hasteproblemer.

Forsvarsminister Carl Holst holder ferie. Men den bør han afbryde og udtale sig om det åbne brev, hvori nedslidte flymekanikere opfordrer regeringen til at indstille luftkrigen mod terrororganisationen IS.

- Jeg ved, han holder sommerferie nu. Men jeg synes, forsvarsminister snart må komme ud af busken og komme med en udtalelse. Han har et embedsmandsværk, han kan sætte i gang. Det er påfaldende, der ikke er kommet noget fra ham, siger Jesper K. Hansen, formand den største faglige organisation i Forsvaret, Centralforeningen for Stampersonel, til Ekstra Bladet.

Også Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, er kritisk overfor Carl Holst:

- Når man i forvejen er lidt frustreret over, at han er så fraværende i

vigtige forsvarspolitiske debatter, springer det i øjnene, at Carl Holst åbenbart har overskud nok til at mene noget om sin egen efterlønssag. Når han kan det, er han i hvert fald ikke på ferie i Timbuktu i Mali, men er til at få fat i, siger han til Avisen.dk.

Carl Holst har nemlig - selvom han er på ferie - på Facebook forsvaret, at han skal have 833.040 kroner i efterløn fra jobbet som regionsformand i Region Syddanmark, selvom han selv sagde op for at blive minister - også til en millionløn.

- Jeg ved godt, at det er et nyt område, og at Carl Holst måske stadig øver sig i, hvordan man staver til militær, men han er altså minister og har været det i et stykke tid nu. Og vi har bare intet hørt fra ham. Intet, siger Flemming Vinther til Avisen.dk.

Carl Holst burde ifølge Flemming Vinther bl.a. have udtalt sig om lukningen af Irak-kommissionen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden