TV der bevæger dig

Carl Holst stævnet for injurier

00:26

1 af 2

Regionsrådsformand Carl Holst (V) er blevet trukket i retten af fyret rektor. Carl Holst beskyldes for injurier i forbindelse med fyrings-sagen.

Det er den tidligere rektor UC Vest i Esbjerg, Tyge Skovgaard Christensen, som er sagsøger. Han stævner regionsrådsformanden for nogle udtalelser, som han er kommet med i sin egenskab af bestyrelsesformand for UC Syddanmark.

Tyge Skovgaard Christensen blev afskediget, og sagen blev debatteret i lokalpressen. I december 2012 blev der indgået forlig mellem UC Danmark og Tyge Skovgaard Christensen, og han fik en erstatning på 200.000 kr.

JydskeVestkysten har forsøgt at få at vide, hvilke ytringer der er tale om, men hverken Carl Holst eller Tyge Skovgaard Christensen vil udtale sig.

Tidligere borgmester i Esbjerg, Flemming Bay-Jensen (S) er sammen med den nuværende borgmester, Johnny Søtrup (V), indkaldt som vidner i retten. Flemming Bay-Jensen siger til avisen:

- Som jeg er oplyst, handler sagen om udtalelser, som Carl Holst fremsatte offentligt i forbindelse med den kritik, som Rigsrevisionen kom med om administrationen på UC Syddanmark. I de udtalelser blev Tyge Skovgaard pludselig indblandet som Carl Holsts forklaring på, hvorfor ledelsen havde foretaget regelstridige dispositioner. Men det er ikke en sag, der handler om kroner og øre. Den handler udelukkende om æresoprejsning.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden