TV der bevæger dig

Charmeoffensiv om hjemmehjælp

00:52

I denne annoncer byder Attendo sig til. I tre dage kører en salgsbus rundt i Kolding Kommune.

1 af 2

Det svenske firma Attendo, som har vundet Kolding Kommunes udbud om privat hjemmehjælp, drager på charmeturne med en bus i de næste tre dage.

- Det er vor opfattelse, at der den seneste tid har været megen negativ omtale af Attendo, så vi vil meget gerne have lov til at komme med den gode historie, skriver viceregionschef Lissen Steffensen fra Attendo i en pressemeddelelse om charmeturen.

- Vi har i alle de år, vi har været i Danmark, kunnet leve op til de kvalitetskrav, kommunerne har stillet. Vi har en stor medarbejder- og borgertilfredshed i forhold til de uvildige undersøgelser, der er foretaget. Attendo er kendt for at have et godt renommé i befolkningen og i de kommuner, vi opererer i. Vi kan overhovedet ikke genkende den kritik, der bliver rejst fra forskellig side.

Turne i Kolding

Attendo har en salgsbus, som i de næste tre dage vil køre rundt i kommunen. Her vil borgerne kunne få oplysninger om tilbuddet om privat hjemmehjælp.

Attendo vandt et udbud i Kolding kommune med en timepris, der var 126 kr. lavere end den gældende. Dermed fik firmaet retten til at levere hjemmehjælp til de borgere, som vælger det private tilbud i stedet for kommunens hjemmepleje.

Tvivl om kvalitet

To firmaer, som i dag leverer privat hjemmepleje i Kolding Kommune, Kære Pleje og Tryghedsplejen, har dog fået tilbudt, at de kan fortsætte, hvis de kan matche den lave pris, som Attendo arbejder til.

Den lave pris har fået flere politikere til at stille spørgsmålstegn ved, om kommunen kan være sikker på at få den ønskede kvalitet, når timeprisen er så lav.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden