Charterferie til Billund

Billund er blevet en charterdestination. Det mærker blandt andet i Billund Lufthavn, som ugentlig får charterfly ind med gæster, som decideret er kommet for at opleve seværdighederne i Billund.

- Lige nu har vi tre ugentlige charterfly fra Helsinki i i Finland og et fra Island, fortæller marketingschef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn, og han har også et bud på, hvad chartergæsterne kommer for.

- Det er kvalitetstid med familien. Vi ser mange forældre med deres børn, der kommer for at give familien oplevelsen af Lalandia og Legoland, siger han til DR's P4 Trekanten.

Lalandia slår rekord igen og den forklaring kan man snildt genkende i badelandet Lalandia, som står til at slå rekord igen i år med 150.000 overnattende gæster alene i juli måned mod 130.000 sidste år.

- Det, der først og fremmest er lykkes, er, at vi har fået en stigning i udenlandske gæster. Vi har en stærk markedsføringssamarbejde sammen med Legoland og Givskud Zoo, og det gør, at vi kan komme længere ud, siger direktør Jan Harrit.

Billund lufthavn vil nu forsøge sig med at sælge charterferie i Billund til russerne. Det glæder direktør for Lalandia, Jan Harrit, for det betyder meget at få fat i den brede verden, forklarer han.

- Så er vi ikke så afhængige af de økonomiske konjunkturer i et enkelt land. Det betyder også, at vi kan få gæster til hele året rundt, fordi de forskellige lande har forskellige feriekalender.