TV der bevæger dig

Chartertrafikken i Billund Lufthavn er udfordret

Billund Lufthavn har nedgang i antallet af charterturister Foto: Bjarne Sig Jensen

I skyggen af et stigende pres fra lufthavnen i Hamborg og en ny rute fra Esbjerg, holder Billund Lufthavn i dag pressemøde og fortæller om fremtidige tiltag.

I løbet af blot tre år er hver femte charterpassager forsvundet fra Billund Lufthavn, når man stiller skarpt på årets to første måneder.

Og 2015 kan blive endnu et år, hvor Billund Lufthavn ser et fald i chartertrafikken, det skriver check-in.dk, online nyhedskanal målrettet danske ansatte i rejse- og luftfartsbranchen.

Faldet fra 2014 til 2015 er på næsten otte procent, således at 8.239 færre charterpassagerer var at finde i terminalen i januar og februar i år.

I følge check-in.dk har Billund Lufthavn også haft en tilbagegang i antallet af indenrigspassagerer. Her er man gået fra 18.950 til 15.053 passagerer i årets to første måneder sammenlignet med samme periode året før.

Det svarer til en tilbagegang på 20,6 procent.

Mens chartertrafikken og indenrigsflyvningerne er under pres, kan Billund Lufthavn glæde sig over fortsat udvikling på lufthavnens udenrigsruter.

Her var der i årets to første måneder 213.756 rejsende, hvilket er en vækst på 3,1 procent - eller 6.450 rejsende i forhold til samme periode året før.

Læs artiklen fra Check-in.dk her

link

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden