TV der bevæger dig

Chauffør faldt ud af lastbilen og døde

En mand døde, og en anden blev indlagt med kraniebrud ved en ulykke i Uldum. Foto: TV SYD

En chauffør dræbt efter fald fra parkeret lastbil i Uldum. Kollega i samme bil faldt ned og fik kraniebrud.

Torsdag aften døde en 46-årig lastbilchauffør efter et fald fra en lastbil. Ulykken skete ved Jysks højlager i Uldum, hvor lastbilen var parkeret. Hans 32-årige kollega faldt også ud ad lastbilen og fik kraniebrud.

- Begge mænd havde siddet i førerhuset. Den 46-årige åbnede så døren og faldt ned på hovedet. Han fik så voldsomme kvæstelser, at han døde af det, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Kollega er indlagt

Han oplyser, at andre personer ved lagerbyggeriet gik hen til lastbilen for at se, hvad der var sket. 

Vi ved ikke, hvorfor de faldt, men vi undersøger, om der var alkohol indblandet.

Vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi 

- Så åbnede de døren i passagersiden, og så faldt den 32-årige mand også ned. Han var så uheldig at få kraniebrud, og nu er han indlagt på sygehuset. Vi ved ikke, hvorfor de faldt, men vi undersøger, om der var alkohol indblandet, siger Lars Peter Madsen.

Begge chauffører er fra Østeuropa. De pårørende er ikke underrettet endnu, så derfor vil politiet ikke oplyse, hvilket land de kommer fra. 

Læs også 57-årig mand brændt inde

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden