Chefen skal ikke blande sig i éns livsstil - eller skal han?

TV Syd-seerne har reageret voldsomt på søndags-reportagen om en mand, der fik besked på at slanke sig. Det skal chefer ikke blande sig i, siger nogle. Jo, det skal han, siger andre.

Salgschef Claus Ødum Jørgensen blev ringet op af sin chef og fik besked om, at han gjorde klogt i at tabe sig.
Nu har han tabt sig 16 kilo.
 
Chefen  hedder Lars Andreasen, og han er koncerndirektør i Sydenergi Kommunikation.

Han siger, at folk er bedre rustet til at klare en stress-situation, hvis de er fysisk i orden.

Men det er for groft, skriver Anja Kruse Østergaard på TV Syd's facebook-side. Hvis man gør sit arbejde, skal de ikke blande sig.
 
Rie Bennedsen derimod skriver, at de overvægtige står for tur efter jagten på rygerne, og Kenneth Hamilton kalder det sundheds-fascisme og arrogant lederstil.

TV Syd har spurgt FOA - en af de fagforeninger, der repræsenterer lønmodtagerne, og her siger Birthe Valentin Nielsen siger, at sundhedspolitik på arbejdspladsen bør være et samarbejde mellem ledelse og medarjejdere. Ikke et diktat fra oven.