Christian byder Akkari velkommen til Kolding

Den unge socialdemokratiske folketingskandidat, Christian Raberg Madsen, står bag, når den kontroversielle Ahmed Akkari mandag kommer til Kolding til debatmøde på biblioteket.

Ahmed Akkari er tidligere imam og talsmand for islamisk trossamfund, og han var i 2005 med til at udløse Muhammed-krisen,

da han rejste rundt i Mellemøsten med Muhammed-tegningerne.

I den forgangne uge stod han frem og angrede sine handlinger dengang - samtidig med at han kritiserer islamisterne.

Mødet i Kolding i morgen er hans første offentlige fremtræden siden han stod frem med sine nye holdninger. Men selvom der frygtes optøjer

i forbindelse med mødet mener arrangøren, Christian Raberg Madsen, stadig det bør holdes.

- Jeg synes mødeter vigtigt. Vi kan bruge Akkaris erfaringer til at blive klogere på islamismen og klogere på, hvordan vi kan

forhindre unge i at komme i kløerne på islamisterne.