TV der bevæger dig

Christiansfeld får sit verdensarvsskilt

Christiansfelds Unesco-skilt Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Fredag kommer det nye verdensarv-skilt op ved afkørslen til Christiansfeld. Vores fotograf er på vej hjem med billeder. Indtil da, har nogen sat et UNESCO skilt på det brune byskilt. Foto: TV SYD

Christiansfelds Unesco-skilt Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

1 af 3

Fredag får Christiansfeld et skilt ved motorvejen, der tydeligt viser, at byen er på UNESCOs verdensarvsliste.

Den 4. juli blev Christiansfeld optaget på UNESCO's liste over verdensarv - steder i verden, der er så unikke, at de regnes som værd at bevare for eftertiden - ikke kun for en enkelt national, religiøs eller etnisk gruppe, men for hele verden.

Når Christiansfeld kom med på den prestigefyldte liste, er det fordi byen blev opført på foranledning af Kong Christian d. VII, der bad Brødremenigheden - en kristelig bevægelse - i byen Herrnhut om at anlægge en by i Danmark. Christiansfeld blev anlagt med den Sachsiske by Herrnhut som forbillede og inspiration, og er en af de første byer i Danmark, der blev anlagt og planlagt før den blev bygget.

Og fredag får byen sit skilt, så ingen, der passerer forbi på deres vej nord- eller sydpå, kan være i tvivl om, at byen bag afkørslen er helt unik.

- Vi regner med at få endnu flere turister og endnu større opmærksomhed omkring den unikke Unesco-by Christiansfeld. Og det er jo det, det hele handler om, siger borgmesteren i Kolding Kommune, Jørn Pedersen (V) til TV SYD.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden