Annette Herbst, der driver Historicum, fortæller, at alle hendes ansatte på den ene eller anden måde finder det udfordrende at være en del af det pulserende arbejdsliv. Derfor tilpasser hun hverdagen til den enkelte medarbejder.
- Vi har selvfølgelig fokus på at få tingene til at ske, men når det er sagt, så er det vigtigt, at alle får en god dag. Hvis det betyder, at vi skal holde en times middagspause eller holde møde to gange om ugen, så er det sådan, vi gør, siger hun.
Læs mere om Historicum på deres hjemmeside.
Ansætter efter kompetencer
Selvom alle de ansatte har hver deres at kæmpe med, er det vigtigt for Annette Herbst at understrege, at de ikke bliver ansat, fordi hun har ondt aaf dem.
- Alle mine medarbejdere er der, fordi de har noget unikt at bidrage med. De skal bare have de rigtige rammer at folde sig ud indenfor, uddyber hun.
Mød Annette Herbst og nogle af hendes folk i Naboer på TV SYD+ klokken 15.00 og 19.55.