TV der bevæger dig

Cimber er stolte over salg

00:33

1 af 6

Direktøren for Cimber A/S er glad for at SAS overtager luftfartsselskabet. Selskabet flyver videre med sine seks fly, indtil overtagelsen.

Jacob Krogsgaard der er direktør i Cimber A/S skriver til TV SYD:

At SAS i dag har erhvervet 100% af aktierne i selskabet, betragter vi som en anerkendelse af Cimbers kompetencer indenfor operation af regionale fly.

Vi er stolte over denne anerkendelse og glæder os til at se i hvilket omfang Cimbers operationstilladelse kan hjælpe SAS.

Han fortsætter:

Handelen kræver myndighedsgodkendelse, og indtil den foreligger er det business as usual for alle i Cimber.

Når først SAS har overtaget selskabet, er det dem der bestemmer hvad der skal ske, så der må vi henvise til SAS.

Tilsvarende vil det være SAS der skal svare på om det får nogen betydning for Sønderborgområdet og dækningen af den regionale flytrafik.

Hvilke konsekvenser salget får for de 150 ansatte i Cimber A/S, er endnu uvist. Analytiker i Sydbank Jacob Pedersen vurderer at SAS vil forsøge at få forhandlet sig frem til billigere overenskomster.

Fagforeningen for SAS' kabinepersonale vil forhandle overenskomst for de ansatte i nyt SAS-selskab.

Kabinepersonalet i SAS venter med spænding på at få præsenteret, hvilke konkrete planer SAS har med købet af Cimber.

-Nu afventer vi informationer om, hvad købet af Cimber kommer til at betyde for vores medlemmer, og hvilken konstruktion virksomheden kommer til at få.

-Men vi må gå ud fra, at SAS-produktion med udgangspunkt i København bliver med vores medlemmer på vores overenskomst, siger Merete Scheel, formand for kabinepersonalets fagforening Cabin Attendans Union (CAU), i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Formanden var mandag ikke til at træffe, da bestyrelsen for CAU er samlet til møde, hvor købet af Cimber blandt andet er på dagsordenen.

Rygterne har svirret op til meddelelsen om SAS køb af Cimber.

SAS-ledelsen har varslet en ny spareplan, som præsenteres i forbindelse med selskabets regnskab 18. december, og det har blandt andet forlydt, at en del af planen er, at SAS vil etablere et lavprislignende datterselskab.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden