Claes Bang vinder den europæiske Oscar

Skuespilleren Claes Bang, der har haft noget af sin opvækst i Vejle, vandt lørdag det europæiske svar på en Oscar.

Den danske skuespiller Claes Bang vandt lørdag en pris i 'European Film Award' for bedste mandlige hovedrolle i filmen 'The Square'. 'The Square' modtog i alt seks priser.

Prisen bliver uddelt af det Det Europæiske Filmakademi og bliver set som det europæiske svar på en Oscar.

Den danske skuespiller boede mange forskellige steder i sin unge år blandt andet i Vejle, hvor han også blev student fra Rødkilde Gymnasium.

I det satiriske drama spiller Claes Bang kurator for et kunstmuseum, som venter på en ny udstilling. Herhjemme er han kendt fra roller i film som Lærkevej, Blå Mænd og Nynne og tv-serien Anna Pihl.

 I foråret vandt 'The Square' og Claes Bang Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes.