TV der bevæger dig

Claus Elgaard ambassadør for børn af misbrugere

1 af 2

Tv-vært Claus Elgaard er blevet udnævnt til ambassadør for den landsdækkende organisation Tuba, der hjælper børn og unge i misbrugsfamilier. Det er egne erfaringer som barn af en misbrugsfamilie, der nu skal bruges til at hjælpe andre børn.

Claus Elgaard er kendt fra både landsdækkende tv og TV SYD, hvor han har optrådt som vært på bl.a. sportsmagasiner, men bag den kendte facade, er der en barsk historie med opvækst i et misbrugshjem.

Begge hans forældre var alkoholikere. Hans barndomshjem var et hardcore misbrugshjem, hvor faderen ofte forsvandt på druk i flere dage, indtil moderen fik nok og kørte hen til det nærmeste værtshus sammen med Claus for at hente faderen hjem. Ofte var det Claus, som fik til opgave at gå ind og hente ham.

Misbruget førte bl.a. til at Claus Elgaard igennem sin barndom frygtede, at hans forældre var døde, når han kom hjem fra skole.

Det er netop sine egne erfaringer, han nu vil bruge til at hjælpe børn i samme situation.

- Det er så vigtigt, at børn af misbrugere har et trygt sted, hvor de bliver hørt og får hjælp, siger Claus Elgaard.

 

FAKTA

122.000 børn i Danmark vokser op med forældre, der drikker.

Tuba står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af
Alkoholmisbrugere.

Børn og unge henvender sig til Tuba med depression, angst,
selvmordstanker og spiseforstyrrelser.

Tuba tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem
med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper Tuba 4.000 unge via terapi,
onlinerådgivning, undervisning og kurser.

 

 

Fra twitter

Se mere på tuba.dk's egen hjemmeside

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden