Jens Krogh slår ud med armene foran gårdbiogasanlægget og siger:
- Det her er en af de større investeringer.
Biogasanlægget omdanner hans 150 køers - ja undskyld udtrykket: pis og lort - til strøm og afgasset gødning.
Mange er gode til at snakke. Lad os nu få noget handling.
Det er et af hans mange initiativer. Nedfældet i hans egen klimahandlingsplan.
Planen viser et regnskab over det, han kan forbedre for at udlede mindre CO2 og undgå at belaste klimaet yderligere.
De unge skal med
Rundt omkring står folk og nikker. Det er unge landmænd, der enten selv er i gang med at forbedre deres klimaregnskab, eller gerne vil gøre det.
Mikkel Juhl Nielsen, økologisk kvægavler som Jens Krogh, har taget turen helt fra Rønde på Djursland. Han har selv været i gang et stykke tid med forskellige initiativer.
- Vi har selvfølgelig taget de nemmeste løsninger først og har fået kappet 15 procent af klimabelastningen af, siger han.
Det er usikkert, præcist hvor meget CO2-udledning landbruget står for, men forskere peger på 20 procent af Danmarks samlede udledning.
- Hvis jeg skal have min berettigelse som landmand, bliver jeg nødt til at arbejde for at løse klima-problemet, siger nyuddannet landmand Lars Brig Madsen, Ølgod.
Eftersøger politiske beslutninger
Jens Krogh fortsætter med at vise rundt på sin gård og fortælle om, hvad han har gjort.
Det er Mejeriforeningen, der har inviteret. Folketingsmedlem fra Socialdemokratiet Anders Kronborg er med og lytter til ønskerne om konkrete politiske beslutninger fra Jens Krogh.
- Vi har brug for beslutninger, der gør det økonomisk muligt for os at gennemføre mange flere klimaforbedrende tiltag, siger han.
Mange bække små
Jens Krogh overtog slægtsgården Kroghsminde i 1989 og har siden arbejdet på at gøre den økologisk og nu klimavenlig.
- Hvis vi alle gør noget, så er det jo mange bække små. Mange er gode til at snakke. Lad os nu få noget handling, siger han og fortsætter:
- Det er jo ikke et spørgsmål om at gøre noget eller ikke. For gør vi ikke noget, så kan vi tælle de år, som jorden har tilbage at leve i.
Det har Jens Krogh bl.a. investeret i eller taget initiativ til:
- Et gård-biogasanlæg, der omdanner gylle til energi og afgasset gødning.
- En vindmølle, der giver "ren" strøm.
- En vandkøler, der sparer strøm til at nedkøle mælken. Vandet genbruges i øvrigt til køerne.
- Bedre foder, der får køerne til at bøvse mindre - og dermed udlede mindre metan.
- Forbedre køernes mælkeproduktion, så han kan nedbringe antallet af køer - og dermed nedbringe antallet af bøvser og prutter.
- Udarbejdet en klimahandlingsplan, så han kan føre et mere præcist klima-regnskab.
- Holde græsmarkerne grønne længst muligt, så de kan optage så meget CO2 som muligt.
- Lade køerne græsse længere i løbet af året, så de i højere grad selv sørger for deres foder.
