Container med tøj til Røde Kors brandskadet

En affaldscontainer og en tøjcontainer til Røde Kors blev brandskadet søndag aften. Fyrvkærkeri er muligvis årsag til branden.

Brandvæsenet blev tilkaldt søndag aften. Der var ild i en affaldscontainer ved Gennerhallen. Brandvæsenet slukkede ilden og tømte tøjposer ud af containeren og slukkede gløder i tøjet.

- Der skete mindre skade på containeren, siger Jan Edelmann-Nielsen fra Røde Kors-afdelingen i Aabenraa. Også tøjet i containeren skal kasseres, fordi det lugter af røg.

Han er ansvarlig for genbrugsdelen i Røde Kors. Men hverkan han eller den lokale afdelingsleder, Gitte Jarlnæs, var mandag formiddag orienteret om branden.

Politiet er ikke umiddelbart blandet ind i branden, som kun Beredskabsstytrelsen i Sønderjylland har tweetet om. Beredskabsstyrelsen anfører, at hvis branden er antændt af fyrværkeri, så er det er overtrædelse af reglerne om fyrværkeri.

- Det ser ud, som om branden er opstået i affaldscontaineren, og så har bredt sig til vores tøjcontainer, siger Jan Edelmann-Nielsen til TV SYD. Det kan godt være fyrværkeri, men måske er det gløder, der er smidt ud, som har startet branden.

Se flere videoer fra local eyes her

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.