Counter-Strike mesterskaberne skudt i gang

Mandag aften blev den første kvartfinale i TV SYDs Counter-Strike turnering afviklet.

TV SYDs Counter-Strike Mesterskab havde premiere mandag aften.

Frøslevlejrens Efterskole dystede mod Højer Efterskole i en fire timer lang og intens 'bedst-ud-af-3' på Overpass, Cache og Dust2.

Ingen af holdene havde tænkt sig at give slip på drømmen om at spille i TV SYDs studier til det store finaleshow den 2. april.

Frøslevlejren vandt Overpass 16-11, og netop som de skulle til at tage anden kamp, kravlede Højer tilbage fra 9-15 og vandt Cache i et fænomenalt comeback, 19-16.

Det blev dog Frøslevlejren, der løb med sejren på Dust2 og endegyldigt sluttede serien 2-1. Dermed er de videre til semifinalen i uge 12.

Mere end 30.000 mennesker valgte at følge live-sendingen på TV SYD+, Twitch og Facebook. Her kan du også se den anden kvartfinale i Counter-Strike mesterskabet onsdag klokken 19.55, hvor Øse Efterskole skal møde Vesterlund Efterskole. 

Opsamling efter mandagens kamp: