Crocodile Johnny Bonde fra Bredsten går verden rundt

Den 27-årige Johnny Bonde fra Bredsten er sluppet heldigt fra et ublidt møde med en krokodille under sin rygsækrejse i det vestlige Australien. Og nu går historien verden rundt.

Johnny Bonde er  øjeblikket på rundrejse i Australien sammen med sin kæreste og var ved Lake Kununurra, da han så krokodillen i vandet. Da han ville fotografere krokodillen snublede han og landede i hovedet på krokodillen.

Johnny Bonde slap med en læderet arm og livet i behold. Det skriver avisen The West Australian.

- Jeg stod på en lille sandbanke og ville lidt tættere på, fordi det var mørkt, og jeg ville have et godt billede. Det næste, der sker, er, at jeg falder og lander lige oven på krokodillen. Den fik ret godt fat i mig og ruskede mig rundt, siger Johnny Bonde til avisen.

Også den australske tv-station Channel 7s morgenprogram Sunrise har fortalt historien:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
quote

- Alt er godt, det er ikke så slemt, som det ser ud

Johnny Bonde, Bredsten om sin oplevelse med en krokodille

Johnny Bonde har selv optaget videoen, der i tv-indslaget viser, hvordan han holder sin blodige arm over en håndvask efter mødet med ferskvandskrokodillen, der målte omkring 2,5 meter.

- Da jeg så sårene, tænkte jeg åh nej, nu bliver jeg nødt til at fortælle min kæreste om det, siger han, der senere fik såret behandlet på et hospital.

På Facebook og andre sociale medie breder historien sig nu over hele verden.

Bredsten-borgeren skal nok være glad for, at mødet med krokodillen skete  ved en sø - og derfor en ferskvandkrokodille, som han hidsede op. Ferskvandkrokodiller er nemlig ikke så aggressive  og er mere sky end krokodiller, der lever i saltvand.

- Alt er godt, det er ikke så slemt, som det ser ud. Det er mest mit ego, der er forslået, skriver Johnny Bonde søndag formiddag dansk tid på Facebook.

Og billedet af krokodillen fik han slet ikke taget......

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.