TV der bevæger dig

Cykel-millioner ruller til Syd- og Sønderjylland

Ud af landsdækkende pulje på 24,6 millioner, går halvdelen til cykel-projekter i vores del af landet.

Gode nyheder til de tohjulede i det syd- og sønderjyske. For 12,5 millioner skal der nemlig både lægges flere kilometer cykelsti, og det bliver nemmere at finde en cykelparkeringsplads i de større byer.

I Esbjerg, Kolding og Vejle kommer der bedre parkeringsforhold og i Haderslev, Kolding og Sønderborg skal der anlægges supercykelstier. Det er resultatet efter forhandlingerne i forligskredsen bag Bedre og Billigere Kollektiv Trafik.

Det er Regeringen, SF, DF og Enhedslisten, der står bag forligskredsen.

FAKTA: Her er landsdelens seks nye cykelprojekter

KommuneProjektBudgetTilskud
EsbjergCykelparkering ved banegård og centrum1.850.000 kr.740.000 kr.
HaderslevSupercykelsti11.750.000 kr.4.700.000 kr.
KoldingCykelparkering ved banegård1.720.000 kr.688.000 kr.
KoldingSupercykelsti8.404.000 kr.3.361.600 kr.
SønderborgSupercykelsti5.000.000 kr.2.000.000 kr.
VejleCykelparkering i centrum2.550.000 kr.1.010.000 kr.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden