TV der bevæger dig

Cykelhandler og importør dømt efter ulykke

Arkiv. Foto: Colourbox

Sydjysk cyklist faldt og kom til skade med sin nye cykel ved Kolding i 2006. Nu skal forhandler og importør betale regningen.

Et sjællandsk firma, der importerer cykeldele, og en cykelhandler fra Vejle, er af Vestre Landsret blevet gjort ansvarlig for en cykelulykke ved Kolding i 2006. Det skriver Ritzau.

Landsretten er enig med byretten i, at både importøren og cykelhandleren har et produktansvar overfor kunden, men da det nav på baghjulet, der var årsag til ulykken, er et samlet hele, er det importøren, der skal betale for cykelhandleren.

18. september 2006 var kunden ude at køre på sin spritnye cykel. Han var en erfaren motionscyklist og på et tidspunkt skulle han forcere en stejl bakke ved Hylkedal.

Han rejste sig i pedalerne og trådte til, men pludselig "takkede" kæden over. Han fik overbalance, styrtede og kom til skade.

Cyklen blev sendt til reparation, og kunden fik besked om, at det var en såkaldt medbringerring i det bageste nav, der var defekt.

Importøren har i landsretten erkendt, at han har fejlen, og han dømmes da også til at betale hele regningen.

Forhandleren ville frifindes for produktansvar, da han mener, at han får færdige dele, som han blot sætter sammen.

Men det blev han ikke. Da han samler cyklen, har han ansvar for det færdige produkt, men da navet er en samlet helhed, har importøren produktansvar for denne del.

Erstatningen er endnu ikke opgjort.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden