Cyklist død efter ulykke - ramt af to biler

En færdselsulykke på Als førte tirsdag morgen til, at en 54-årig mand fra Nordborg afgik ved døden.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik 05.46 anmeldelse om ulykken, der skete lige nord for Guderup på Als.

KLIK og se mere tv på localeyes.dk.

- Cyklisten blev ramt af en bil. Han væltede ud på kørebanen og blev derefter ramt af en modkørende bil, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Allan Dalager, til TV SYD.

Nordborgvej var spærret i begge retninger.

- Ulykken gav heftige trafikale problemer på grund af trafikken mod Danfoss. Der var i alt tre færdselsuheld i løbet af tre timer. De to efterfølgende uheld var mindre uheld uden alvorlige skader, uddyber vagtchefen.

De pårørende til den afdøde cyklist er underrettet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.