79-årig cyklist er død efter mulig påkørsel

Den 79-årige mand, som onsdag morgen med stor sandsynlighed blev ramt af en bil i Brædstrup, er død. Politiet savner vidner i sagen.

Den ældre mand er død i weekenden, efter at han forleden formentlig blev ramt af en bil i Brædstrup, oplyser politiet til Horsens Folkeblad mandag.

Politiet savner vidner, der har set, at den 79-årige cyklist blev ramt af bil onsdag formiddag ved nitiden.

quote

Et antal vidner er blevet afhørt, men ingen af dem har set ulykken ske.

Poul Steffensen, vicepolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi

Manden blev kort efter klokken ni blev fundet i en grøftekant nær Hotel Pejsegården på Silkeborgvej i Brædstrup. Han havde skader, der muligvis er opstået ved en påkørsel.

Politiet har modtaget flere henvendelser, men sagen er langt fra opklaret, lyder det fra vicepolitiinspektør Poul Steffensen.

- Et antal vidner er blevet afhørt, men ingen af dem har set ulykken ske, siger han til Horsens Folkeblad.

Også hvis nogen har set skader på fronten af en bil, som kan stamme fra en påkørsel, er Sydøstjyllands Politi interesseret i at få besked.

Den 79-årige cyklist, der boede i lokalområdet, afgik ved døden lørdag. Han var kørende på en grå cykel.