TV der bevæger dig

D-vitaminets forkæmper siger farvel

Mælk tilsættes nu D-vitamin.

En af landet mest markante overlæger, Henrik Hey, takker mandag af på Vejle Sygehus. D-vitaminets forkæmper stopper dog kun med det daglige arbejde. Trods sine snart 74 år fortsætter han med at forske.

TV SYD har været med til hans afskedsreception.

Henrik Hey har optrådt flere gange i TV SYD. Bl.a. hans ønske om at få flere danskere til at spise D-vitaminer ? og kampen mod Sundhedsstyrelsen.

Vejle-overlægen har undersøgt over 18.000 blodprøver - og tallene dokumenterer, at danskerne - i alle aldre - får for lidt D-vitamin i kroppen. Selv om vi spiser sundt.

Fordi vi lever så nordligt, får danskerne for lidt sollys, som er nødvendigt for at danne D-vitamen. Derfor mener Henrik Hey, at vi ikke kan spise os til de D-vitaminer, vi skal have, og vi er nødt til at tage tilskud.

Men Sundhedsstyrelsen afviser at sætte den anbefalede dosis op fra 10 mg pr. dag til de 35 mg, som Hey foreslår. Og gerne mere.

Henrik Hey har også forsket i mange andre områder. Han var således med et storstilet forsøg med, hvilken betydning sund skolemad har for unges indlæring.

Han har udviklet en energibar til ældre, som mangler proteiner. Han var også manden, der indførte mælk med D-vitamin, som dog aldrig slog igennem i Danmark.

For år tilbage lavede han også kampagne mod de såkaldte alko-sodavand, Bacardi Breezer og den slags.

Henrik Hey har i årevis arbejdet på medicinsk afdeling på Vejle Sygehus. Her har han haft en arbejdsuge på omkring 60 timer.

Bl.a. har han typisk arbejdet om søndagen med at forberede sig til den kommende uges patienter. Nu forventer han, at arbejdstiden bliver det halve.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden